Frække beskeder vælter finsk minister

Den finske udenrigsminister, Ilkka Kanerva, går nu af efter en lokal avis har afsløret en række smålumre beskeder mellem ham og en kvindelig stripteaser.

Frække beskeder vælter finsk minister

Taburetten er skredet under Ilkka Kenerva, der i dag må forlade sin post som udenrigsminister i Finland. Frække sms’er til stripteaseren Johanna Tukiainen er skyld i skandalen.

Det er partiformanden i Samlingspartiet, Jyrki Katainen, der fastslår, at Kenerva ikke kan fortsætte som minister. Ifølge dagbladet Hymy, der har offentliggjort beskederne, indeholder de ikke direkte seksuelle invitationer – kun antydninger.

Først nægtede Ilkka Kenervan at gå af, men nu har han indset, at der ikke er så meget at stille op. Han kalder beslutningen “en af de tungeste beslutninger”, han har taget i sin tid som partiformand. Kenerva er nu sygemeldt, og vi skal ikke forvente os flere kommentarer fra den side.

EU-parlamentsmedlem Alexander Stubb afløser Ilkka Kanerva som udenrigsminister på fredag. Det skriver Politiken.dk.