Nokia E90 funkler og tindrer

Man kan spørge sig selv, hvad det skal til for. Man kan også bare gå i banken og låne de knap 400.000 kroner, som den nye udgave af Nokia E90 koster. For husk: Diamanter er en piges bedste ven.

Nokia E90 funkler og tindrer

408 diamanter og 18 karat guld. For omkring 390.000 kroner kan Nokia E90 med det flotte blikfang blive din.

Det er den østrigske Peter Aloisson, der står bag den noget anderledes mobil. Første gang vi så en diamantmobil fra hans hånd, er næsten ti år siden.

Han har solgt 111 mobiler siden firmastarten i 1998 – mest til velhavende asiater, arabere, russere, berømte musikere og fodboldspillere. Den dyreste telefon er solgt for 663.000 kroner, ifølge Ingeniøren.

Peter Aloisson ordsprog er: "Stop med at tale i plastik, begynd at kommunikere i guld".

Han tager imod bestillinger via internet eller per telefon.

Se mere på www.aloisson.com