GPS-overvågning møder modstand

Tre ud af fire dødsulykker på de danske veje kunne undgås hvis GPS-teknologien blev brugt til at overvåge bilers præcise position og hastighed på vejene, så bilisten får en automatisk advarsel, hvis man kører hurtigere end den skiltede hastighed. Det fortæller forskere fra DTU til avisen MetroXpress. Men en af de førende GPS-producenter, Navigon, er alt andet end begejstret for tanken om satellit-overvågning.

– I mine øjne bør GPS-teknologien være en ‘tjener’ og ikke en ‘herre’. Uanset hvor prisværdig målet er, kan man ikke se bort fra, at der er nogle stærke etiske problemer ved at gå i en retning, hvor man i stigende grad overvåger borgernes adfærd. Og det er ikke en udvikling, vi hos Navigon kan bakke op om, siger Allan Friis, landechef i Navigon Danmark og Norge.

Selskabet har dog selv indbygget en såkaldt hastighedsassistent i sine produkter, der fungerer på den måde, at man kan vælge at lade GPSen advare, når man overskrider den gældende hastighedsbegrænsning med et foruddefineret antal kilometer i timen. Advarslen gives både visuelt og verbalt, og falder senest 20 meter efter den valgte hastighed er nået.

– Jeg er sikker på, at Hastighedsassistenten øger trafiksikkerheden. Enkelte af vores konkurrenter har lignende services, og det bliver formodentlig standard i branchen. Funktionerne i moderne GPS-enheder vil i stigende grad øge sikkerheden. Det afgørende er, at der er tale om services og ikke overvågning, siger Allan Friis.

De fleste dødsulykker skyldes, at bilisten kører hurtigere end tilladt. Trafikforsker ved Aalborg Universitet Harry Lahrmann mener at samfundet kan spare 15 milliarder kroner om året ved at indføre GPS-overvågning.

– Det ville være en god investering. Det handler bare om, hvorvidt der er politisk vilje til at indføre det, siger Harry Lahrmann til MetroXpress.

Men formanden for færdselssikkerhedskommissionen Karsten Nonbo (V) afviser at indføre nye former for overvågning, så længe der ikke er folkelig opbakning til initiativet.