HTC lover forbedret grafik
Efter en kampagne med meninger mod HTC og en indsamling af penge, der skal gå til udviklerne, der vil forbedre grafikken i HTCs topmodel Tytn II, har HTC nu taget kritikken til sig. I en udtalelse påpeger HTC, at man arbejder på en løsning, der forhåbentlig vil blive lanceret inden for kort tid.
Et uddrag af udtalelsen skulle ifølge websitet Brighthand.com lyde således:
– Nogle af vores ingeniører har undersøgt video-delen på vores produkter, og lavet en opdatering, der skulle forbedre ydeevnen dramatisk ved blandt andet scrolling. Opdateringen bliver testet, og vi håber snarligt at kunne lancere den.
– Den her opdatering er dog ikke en nye video-driver, der benytter sig af hardware-acceleration, men derimod en software-optimering. En video-driver er et meget mere kompliceret spørgsmål, der involverer firmaer og ingeniører udenfor HTC.