Fremtidens mobil – sådan ser den ud
Nanoteknikken vil kunne give helt nye muligheder for hvordan mobilen vil komme til at se ud. Fremfor alt vil den kunne formes efter behov.
Fremtidens telefon vil kunne antage mange forskellige former: den vil både kunne være en surf-terminal, en mobil og et armbånd, som kan vise forskellige mønstre, hvis det stod til Nokia og forskningscentret, Cambridge Nanoscience Centre.
Konceptmobilen Morph fra Nokia og Cambridge Nanoscience Centre skulle give et billede af hvordan mobilerne vil se ud i fremtiden. Deres fremtidsmobil er udstillet på The Museum Modern Art i New York.
I Nokias film med konceptmobilen ser man hvordan en kvinde på café benytter sig af sin Morph-telefon til forskellige ting. Nanoteknikken gør det muligt at vikle og rulle enheden for at bruge den på forskellige måder. Samtidig er hele enheden én stor trykfølsom skærm, hvor brugeren kan trykke på taster og billeder på skærmen, for at styre sig frem til forskellige funktioner.
Fremtidens mobil vil også have forskellige typer af sensorer indbygget. I filmen ser man hvordan kvinden lader Morph "lugte" til et æbel, for at se om det kan spises. Den teknologi med advarsler skulle også kunne bruges til for eksempel at anspore forurening i luften.
Fremtidens batterier vil ikke kun kunne holde længere, men vil også kunne oplades hurtigere. I Morph findes der et lager med solceller – "nano-græs" – indbygget i coveret, der fanger solenergi og derevd oplader batteriet.
Nanoteknologien kan også bruges til at gøre den selvrensende, så man ikke skal være nervøs over snavs eller støv i mobilen. Men se selv hvordan konceptet kommer til at se ud, ved at trykke på linket med videoen her forneden.