Google: Balloner skal udskifte sendemaster
Det er firmaet Space Data Corp., der har luftet idéen med balloner overfor Google, der angiveligt er interesseret i at udføre den. Faktisk overvejer Google at opkøbe Space Data Corp. som tak for det gode råd.
Ballonerne, som skal bruges til netværket, bliver sendt 20 mil op i luften sammen med det nødvendige sendeudstyr. Efter et døgn vil udstyret dale til jorden med faldskærm, hvorefter en ny ballon kan stige op. Ballonen koster 50 amerikanske dollars, hvilket er under 300 kroner. Sendeudstyret koster 1.500 dollars, men kan altså genbruges, når Google via GPS har fundet frem til landingsstedet.
Én ballon kan i følge oplysningerne dække det samme areal som 40 sendemaster.