Super-bredbånd i ny Ericsson-mobil

Et mobilt bredbånd på 25 Mbit/s kan en ny prototype fra Ericsson trække. Desværre må vi naturligvis vente lidt, før vi kan surfe med den uhyrlige fart.

Super-bredbånd i ny Ericsson-mobil

ADSL-hastighed med mobilen er trådt et skridt nærmere, da Ericsson fremviste Berta. Berta er en tidlig produktionsmodel, der overfører data med 25 Mbit/s – både upload- og download.

Den bruger LTE (Long Term Evolution), en avanceret radiotransmissionsteknologi, som bygger videre på 3G-teknologien. I dag er det hurtigste mobile bredbånd HSDPA (High Speed Downlink Packet Access), som for tiden markedsføres med maksimalhastigheder på 7,2 Mbit/s.

– Vi har den tekniske løsning og softwaren færdig. Det, der mangler, er optimeringen af de endelige chips, siger teknikchef Björn Ekelund til det svenske magasin Elektroniktidningen.

I første omgang vil Ericsson bruge teknologien til indstikskort og USB-nøgler til computere.Men mobilproducenter kan få prøveeksemplarer allerede i år. Og Ericsson foventer at den første telefon med LTE ligger klar i 2009, så det er bare om at læne sig godt tilbage i stolen og trække vejret. Den skal nok komme, men vi må vente.

(kilde ign.dk)