MWC: L770 er Samsungs nye lækre skydemobil med 3G
Samsung er i de seneste år blevet kendt på deres lækre skydemobiler, og noget ser ud til, at de gerne selv fortsætter den trend. I hvert fald har de netop annonceret en ny skydemobil på Mobile World Congress i Barcelona. Den nye model hedder L770 og er lavet i blankt sort design.
Den nye Samsung L770 kan ud over designet også prale med at have et kamera på 2 megapixel, samt at understøtte turbo-3G med en hastighed på op til 3,6 megabit per sekund. Indbygget FM-radio med RDS og en internetbrowser med understøttelse af fuld HTML er også at finde. Modellen tager desuden imod hukommelseskort og måler 102 x 48 x 14,2 millimeter.
Samsung L770 skulle komme i butikkerne i juli, men Samsung har endnu ikke oplys en pris på modellen.