MWC: F400 giver ny musikoplevelse fra Samsung
På mobilmessen MWC i Barcelona har Samsung netop annonceret deres nyeste svar på en musikmobil. Navnet er Samsung F400, og det er en skydemobil, der kan skydes åben i begge retninger, som man blandt andet kender det fra Nokia N95 og nu også N96. Skydes fronten op kommer et numerisk tastatur til synes, mens der gemmer sig en højtaler, hvis man skyder fronten nedad.
Af specielle musikfunktioner byder Samsung F400 blandt andet på ICEpower-lydteknik fra Bang&Olufsen, ligesom et standard hovedtelefonstik på 3,5 mm også er at finde. Derudover er der selvfølgelig mulighed for at udvide hukommelsen med microSD-kort, mens FM-radio med understøttelse af RDS også er indbygget. Turbo-3G med en hastighed på op til 3,6 megabit per sekund er desuden også understøttet. Skærmen er på 2,2 tommer og kameraet på 3 megapixel, og modellen måler 103 x 48 x 16,9 mm.
Samsung F400 skulle komme til Norden til august i år, men Samsung har endnu ikke opgivet en pris.