Stop for millionsvindel med telekort i kiosker
Ved at gå ned i den nærmeste kiosk er det ofte muligt at købe forskellige telekort, der lover billig telefoni til udlandet.
Markedet for internationale telekort bliver i branchen ofte kaldt det “etniske marked”, fordi indvandrere tit bruger kortene til at ringe til slægtninge i hjemlandet.
På kortene står der en kode, hvorefter man ringer til et nummer, som for eksempel Telia eller TDC stiller til rådighed. Herfra går opkaldet så videre til udlandet.
Sælgerne af disse kort betaler dog ofte ikke moms i Danmark, lyder vurderingen fra SKAT, som anslår at staten på den regning mister op imod fem til syv millioner momskroner om måneden.
– Vi ser en udpræget svindel på telekort-området, og vi gransker det nu og får skærpet reglerne, fortæller Peter Nørregaard, chefkonsulent hos SKAT.
På Vesterbro i København er kioskejerne dog ikke glade for at snakke om de sorte kort. I tre kiosker bliver ComON’s journalist høfligt ledt videre til andre kiosker i kvarteret eller selskaberne, der sælger kortene. En kioskejer anbefaler desuden at ringe til tre af de selskaber, der sælger telekort: Starman, Khuram eller Kamran.
Længere nede ad Vesterbro er en kioskbestyrer dog mere åben. Han har selv papir på alle hans kort, påstod han, men nogle gange kommer mænd ind i hans kiosk for at sælge telekort uden kvittering, beretter han.
– Jeg spørger ikke om navnene på dem, smiler bestyreren dog tilbage, da ComON spørger efter navnene på de sorte sælgere.
Som det er i dag, kan virksomheder lave en momskarussel ved at sælge telekort til et andet land. Herved behøver telefirmaet ikke at betale moms i Danmark, men ofte bliver kortet så alligevel solgt her i landet.
Men SKAT håber, at en kendelse om momsregler fra Skatterådet inden for de næste par måneder vil minimere svindel med disse telekort. Den moms, som TDC og Telia betaler, vil altså ikke kunne blive fratrukket af distributøren. De nye regler er baseret på en knap to år gammel dom fra EF-domstolen.
– Det her sker rent faktisk. Vi kan se, hvem aktørerne er. Det drejer sig bare om at få bremset dem og skaffe bevisbyrde, siger Peter Nørregaard.
Når SKAT har forhørt sig om, hvem der har købt kortene, har aftageren, i for eksempel Sverige, ofte videresolgt kortene til en virksomhed i et eller andet eksotisk land.
Men nu vil SKAT altså ikke blot gå efter svindlerne – men også stramme de nuværende regler.
Der vil dog gå nogle måneder, inden dette regelsæt præciseres og implementeres i samarbejde med branchen.
– Der vil være en overgangsfase, for de selskaber som sælger kortene, for eksempel TDC, skal også have mulighed for at indrette sig efter de skærpede regler, forklarer Peter Nørregaard.
De nye regler vil dog ikke dæmme op for traditionel smugling af udenlandske telekort, hvor opkaldende kører via servere i udlandet.