Nokia 6267: Stærk, men ikke smart
Vi kan godt lide klaptelefoner. De giver plads til både en stor skærm og et stort tastatur, skærmen er beskyttet mod ridser, og man behøver ikke have besvær med tastaturlås. Men lige nu er det lidt yt med klapmodeller, der laves kun ganske få. Derfor er det dejligt at se en klaptelefon af den lidt mere ambitiøse slags.
Selve designet er ikke ligefrem nyskabende. Man har set telefonen før. Den er hverken specielt tynd eller lille, men den store overflade giver i hvert fald plads til et rigtig godt tastatur med store, dejlige taster med god trykfornemmelse og ordentlig afstand. Klapmekanismen er også solid, med god fjedring. Telefonen er skøn at ringe med og har god lyd.
Skærmen, derimod, er lidt lille i den store ramme. Skærmen føles også lidt mørk. Nokia praler med, at telefonen har en lysstærk skærm, der tilpasser sig efter baggrundslyset, men sammenlignet med mere avancerede Nokia-modeller føles den alligevel svagere, selvom specifikationerne er temmelig ens.
Nokia 6267 er ikke en smartphone, men bruger det enklere system Series 40. Hovedforskellen er, at man i en smartphone kan installere nye programmer, der udnytter telefonens funktioner. Men også i enklere telefoner kan man installere programmer, lavet i programetsproget Java. Selvom Java-programmerne ofte er langsommere og ikke kan udnytte alle funktioner i telefonen, bliver forskellen faktisk mindre og mindre med tiden.
Af og til føles det som om, Nokia har lavet 6267 bare for at bevise, at man minsandten også kan lave en masse gode ting med Java. Tag webbrowseren for eksempel. Nokias smartphones har en af de bedste webbrowsere, der findes til mobiltelefoner, men den, der følger med Series 40, er betydeligt svagere og bruger en stor del af tiden til at dække skærmen med besked om, at den bearbejder data. Vi vil hellere læse den tekst, telefonen har hentet ned end at vide, at den arbejder med også at proppe et billede ind.
Nu er det her ikke noget, du behøver at blive irriteret over. Nokia lader nemlig til at have indset, hvor skidt webbrowseren er, og blandt de forinstallerede Java-programmer på telefonen finder man Opera Mini, en betydeligt bedre webbrowser fra en tredjepartsproducent, som desuden sparer dataomkostninger ved at komprimere websiden på en server, inden den sendes til telefonen.
Men det er stadig Nokias egen webbrowser, man kommer til fra hovedmenuen, og med genvejskommandoen til at komme til de forinstallerede Java-programmer, skal man grave sig vej ned gennem menuerne. En parentes i sammenhængen er, at hovedmenuen har to alternativer, men der er kun plads til ni på skærmen. Den tiende, som man skal scrolle for at komme til, er internet. Andre Java-programmer er en konverter, et program til at fjernstyre PowerPoint-præsentationer med, et tredje til at dele filer mellem telefoner via Bluetooth, og Yahoo Go, som giver adgang til Yahoos tjenester som blandt andet vejr, nyheder, Flickr med mere.
E-mail er en anden klassisk smartphone-tjeneste. Telefonen giver udtryk af at kunne klare vedhæftede Office-filer, men da vi forsøger, får vi en fejlmeddelelse "ukendt filtype". Ellers fungerer e-mailprogrammet uden at være lysende. Installationsguiden til e-mailkontoen er ubrugelig, og man er henvist til manuel installering. En anden irriterende detalje er, at man skal lukke opkoblingen til e-mailkontoen ned manuelt, hvis man ikke vil have, at den skal ligge i baggrunden og bruge batteri og koste penge. "Forbedret musikafspiller" er en anden funktion, som Nokia bruger i markedsføringen. Medieafspilleren er fin, men ikke exceptionel. Den er ikke træg i reaktionerne eller har store volumentrin som en del andre Nokia-modeller, men redigeringen af spillelister er fuld af mangler. Et plus, dog, for at telefonen kan bruge hukommelseskort på op til 4 GB.
Gode billede på mobilskærm
Kameraet på 2 megapixel giver billeder, der ser gode ud på mobilskærmen, men er ret støjede på computerskærmen i 100 procents skala. Fotolampen er ret stærk, hvilket g