1 million eksemplarer solgte HTC Touch
HTC Touch er HTC’s model rettet mod massemarkedet. Og man må sige, at modellen har gjort det ganske godt. I de fem måneder der er gået, siden modellen blev introduceret i juni, har den nemlig sammen med dens søster Touch Dual, der netop er kommet på markedet, opnået et salgstal på en million eksemplarer.
HTC regner med at det succesfulde salg fortsætter fremover. De vurderer nemlig, at det samlede salgstal for hele Touch-familien, der også inkluderer den kommende Touch Cruise, vil ligge på 1,5-1,8 millioner eksemplarer ved årets udgang.