Asus’ nye flagskib sat officielt i vandet
Asus er stadig ikke kendt som nogen stor producent af smartphones. Med deres nye topmodel ser det dog ud til, at de vil gøre hvad de kan, for at slå deres navn fast hos mobilkøberne. Navnet på den nye model er Asus P750. Vi har hørt rygter om den i et stykke tid, men nu er den altså blevet officielt lanceret af Asus selv.
P750 bliver som sagt Asus’ nye flagskib. Modellen bruger Windows Mobile 6 Professional, og har en 2,6 tommer stor trykfølsom skærm med en opløsning på 240 x 320 pixel. Den har både turbo-3G og WLAN, til når man skal på internettet. Desuden er der også en indbygget GPS af typen SiRF Star III. Kameraet er på 3 megapixel og har autofokus. Eneste lille minus kan være mængden af ram. Den er på 64 MB, mens nogle nye smartphones kommer med helt op til 128 MB ram.
Der er ingen officiel lanceringsdato eller pris på modellen.