3 udvider nyhedssektionen
Udover de nye nyhedsleverandører til 3, giver 3 også adgang til programmet Mobispine, der giver overblik over og adgang til underholdning og nyheder om stort set alt på det mobile internet.
Ens nyhedsfavoritter kan man samle som RSS-feeds, der leverer alle overskrifter fra de nyhedstjenester, man vælger at modtage fra.
– Vi er meget stolte af at kunne præsentere den nye nyhedssektion, der både giver adgang til en række kendte nyhedsmedier og samtidig giver kunden mulighed for selv at udvælge og abonnere på relevante nyheder og artikler via Mobispine, siger Christiane Vejlø, underholdningschef i 3, i en pressemeddelelse.
– Mobispine er på den måde med til at gøre 3Mobilen mere personlig, og nyhederne mere vedkommende for vores kunder forklarer hun videre.
Som en del af den lille nyhedspakke er det nu også muligt at se, hvordan vejret er lokalt. Tjenesten "Vejret nær dig" giver dig vejrmeldinger helt ned på gadeniveau fra det område, man befinder sig i.
Det er også muligt at få vejrmeldinger fra større byer i Europa.
Den lille nyhedspakke koster 19 kroner per måned, og guldpakken, der også inkluderer TV2, Livsstil, erotik, søg og find, sport og musik, koster 69 kroner om måneden.
Mobispine er gratis at downloade.