iPhone-lancering kræver 1.400 nye medarbejdere
iPhone lanceres i Storbritannien fredag, og i den forbindelse har mobilselskabet O2 hyret 1400 nye medarbejdere til at stå for salg og service.
De 700 af medarbejderne skal arbejde med kundeservice, 200 af dem udelukkende med iPhone-service, mens andre 700 skal ud i O2’s butikker i forbindelse med salget af iPhone.
O2 håber på denne måde at kunne sikre en tilfredsstillende service for de mange nye kunder. Selskabet forventer at sælge 200.000 iPhones inden jul.