‘Byt til nyt’ slørede mobilpriser

Forbrugerombudsmanden kritiserer mobilsælgere for at have sløret mobiltelefoners reelle pris med 'byt til nyt'.

‘Byt til nyt’ slørede mobilpriser

Det er ikke ulovligt at have en ordning, hvor forbrugerne får slået et hak af prisen på den nye mobil mod at indlevere den gamle knogle. Dog skal det markedsføres ordentligt.

Forbrugerombudsmanden har netop kritiseret Debitel, Telekæden Randers og DanTalk for at have vildledt forbrugerne.

Det drejer sig om definitionen af “totalprisen” på et tilbud. De nævnte telebutikkers totalpris var inklusiv den pris, man fik efter at have indleveret sin mobil.

Det er en forkert definition, mener Forbrugerombudsmanden. Den markedsførte totalpris bør være prisen på mobilen, inden kunden har sluppet den gamle mobil. Det skyldes, at den gamle mobil er mistet værdi for kunden.

Alle selskaberne respekterer afgørelsen.

Forbrugerombudmanden har været så flink at lave et eksempel på den vildledende markedsføring, som kan læses her.