Ny stor lancering på vej fra Nokia
Nokia plejer at holde pressemøde med pomp og pragt, når nye modeller fra N-serien bliver præsenteret. Og nu ser det ud til, at den næste store præsentation er lige om hjørnet. På Nokias hjemmeside er der nemlig kommet en ny side, der siger ‘The next episiode is coming". Ifølge siden skulle denne næste episode komme d. 2. november, altså om mindre end en måned. Siden kan findes på linket herunder.
Hvad vi får at se den 2. november, er endnu uklart. Et godt bud vil dog være, at Nokia blandt andet vil præsentere en ny tablet som afløser til N800. Desuden kunne det meget vel tænkes, at den længe ventede kamera-smartphone N82, der efterhånden har været kendt i et stykke tid, vil blive præsenteret.