436 millioner mobiler med GPS

Tallet 436 er hvor mange millioner mobiltelefoner med GPS, der vil blive produceret i år 2010. Det er lige om hjørnet, og derfor er man også i fuld gang med at udvikle bedre, billigere og mindre GPS-chip og moduler.

436 millioner mobiler med GPS

Producenten Broadcom, som laver diverse moduler til blandt andet mobiler, har lige lanceret deres nyeste GPS chip kaldet BCM4750. Den er mindre, stærkere og mere strømbesparende end tidligere modeller.

Man har især lagt vægt på, at mange benytter GPS i mobilerne, inde i byer og lignende tætbefolkede områder. Modulet er derfor ekstra følsomt, og kan registrere selv de svageste signaler, også blandt højhuse og inde i bygninger. Specielt det sidste kan være et problem for nuværende GPS-enheder.

Vi ved samtidig fra vores nuværende mobiler med blandt andet 3G, WLAN, Bluetooth, hvor meget strøm de sluger. Derfor må og skal strømforbruget være så lavt som muligt på GPS-delen, når den bliver mere normal i telefonerne.

Ifølge en analyse fra firmaet In-Stat, har man regnet sig frem til at der vil ryge cirka 436 millioner mobiler med gps ud fra fabrikkerne i 2010. Tallet for almindelige GPS-enheder vil være 47 millioner.

Igen ser man, at mobilerne efterhånden får det hele indbygget. Der er da også tale om at producenterne af GPS-navigationsanlæg vil starte med at bygge mobiler med deres systemer. Det gælder TomTom og garmin. Det har vi før skrevet om her i nyhederne.