Nyt sms-program til Nokias smartphones

Er du typen, der har lange sms-samtaler med den samme person? I så fald er Nokia klar med et program, der måske gør din hverdag lidt lettere.

Nyt sms-program til Nokias smartphones

Vi kender det alle sammen. Man har en lang samtale over sms, og skal ind og ud af beskeder og hele tiden. Nu er Nokia imidlertid klar med løsning på dette problem. De har nemlig netop lanceret programmet Conversations, der laver din indbakke om til tråde med samtaler. Dvs. at der for hver person er en tråd, hvor man kan se både sendte og modtagede beskeder. Præcis som man kender det fra fx Messenger. Derved skulle specielt lange samtaler over sms bliver noget nemmere at overskue.

Programmet kan downloades gratis på nedenstående link, og virker til alle mobiler der bruger Symbian S60 3rd Edition. Programmet er dog stadig ikke helt færdigt, så man kan stadig risikere at støde ind i småproblemer. Bl.a. skulle programmet stadig være lidt krævende for telefonen at køre. Hvis du er en stor-sms’er, er det dog helt sikkert værd at tjekke ud.