Apple fordobler produktion af iPhone
Mens nogle analytikere stadig har ganske travlt med at fortælle at iPhone er en fiasko, går salget strygende. Apple regner nu med at komme ud af 2007 med en produktion på mere end 4,8 millioner iPhones. Oprindeligt var produktionen bestemt til 3,6 millioner iPhones.
Ifølge The Street.coms’ journalist Scott Moritz, så planlægger Apple at fordoble produktionen i oktober, november og december for at følge efterspørgslen.
Oprindeligt havde man planlagt en produktion på 1,54 millioner iPhones i de tre sidste måneder af 2007, men det tal øges nu til 2,7 millioner iPhones.