UMD-supermobiler er på vej
UMD står for Ultra-Mobile-Devices, hvilket vil sige mobile enheder der altid er koblet op, både til det mobile netværk men også til internettet.
En ny undersøgelse viser, at vi vil se rigtig mange af disse enheder de næste år frem. Faktisk regner man med 95 millioner af dem i 2012. Nu lyder UMD måske meget fremtidsagtigt, men i virkeligheden er vi ikke så langt fra at have dem, så tallene er ikke urealistiske.
UMD enheder kan opdeles i to kategorier, nemlig UMPC og MID produkter.
UMPC er forkortelsen for Ultra-Mobile-PC. Disse kender man allerede i dag som små kompakte computere med mobiltelefon-egenskaber, der primært er beregnet til forretningsfolk. Systemerne er for det meste Windows.
MID står for Mobile-Internet-Devices. Deres målgruppe er privatmarkedet. Forløberne for disse MIDs kunne være Apples iPhone eller Nokias N800.
Hvad får man så, hvis man køber en UMD?
Først og fremmest en masse opkoblingsmuligheder, f.eks. WLAN, WIMAX, 3G og Bluetooth. Man har også forskellige services, blandt andet internet browsere, Instant Messenger, email, foto, video, musik og specialiserede overvågningssystemer til medicinale formål.
Det er altså et miks af noget vi allerede har, og så noget nyt. Formålet er først og fremmest at lave mere komplette enheder, hvor alt er integreret.
Mange af funktionerne kender vi jo rigtig godt allerede, men man står næsten altid og mangler en eller anden ting, og derfor har man altid flere elektroniske dimser med sig.
Det kan også stadig, med flere mobiler, være noget besværligt at komme på nettet. Man skal samtidig selv slå tingene til og fra, hvilket heller ikke altid gør processen nemmere. De konstante opkoblinger kræver selvfølgelig også høj hastighed fra mobilnetværket, medmindre man er i omgivelser med trådløst netværk.
Efterfølgende om emnet
Sagen er slet ikke slut. Redaktionen har fulgt op på artiklen. Redaktionen fastholdt sit fokus på emnet. Allerede d. 30/11/1999 fulgte vi historien op med en vinkel omkring Telia vil lave mobil YouTube – Historien kan du læse her. Redaktionen har stadig interesse for temaet. Klik her for at læse aktuelle nyheder..