Den strømvenlige skærm
Du kender udmærket problematikken, at din Nokia N95 eller Samsung P1 skal oplades stort set hele tiden. Det er avancerede mobiler med et utal af funktioner indbygget. Sådanne ting tærer i den grad på batteriet, men den komponent, der faktisk mest aflader dit batteri, er den store oplyste mobilskærm.
Der ved firmaet Unipixel også, så de er på vej med en ganske strømbesparende skærm, der bedre udnytter lyset i skærmen. En skærm bliver oplyst bagfra, og ifølge Unipixel er det kun 5 procent af lyset, der når overfladen på grund af de mange lag, der leder lyset i alle andre retninger.
Derfor kommer de nu med en skærm, der bliver belyst fra siden, der derved er godt 60 procent bedre strømsparende. Netop fordi det kommer igennem siden, skal det ikke igennem så mange lag, og på den måde behøver lyset ikke være skruet så meget op. Det skaber igen mindre strømbrug – og volia, så har batteriet det bedre.
Inden årsskiftet skulle Unipixel være på vej med en prototype, og kunne leveres færdigt til markedet omkring slutningen af 2008.