Nye oplysninger om Palms Treo
Det står nu klart, at Palm Centro ikke er identisk med den telefon, som kommer til Europa i morgen. Der skulle dog være tale om to modeller, der er meget ens i udseendet. På billederne fremstår den europæiske version noget bredere, hvor forskellen skulle være den horisontale skærm.
Eftersom oplysningerne siger, at den skal være udstyret med Windows Mobile som styresystem er det med største sandsynlighed en QVGA-skærm. Ifølge tidligere spekulationer skal der altså ikke være tale om en trykfølsom skærm, da det er standard-versionen af Windows Mobile.
De tidlige oplysninger fortæller også, at Palm satser på 3G til deres europæiske kunder, men ifølge websiden wmexperts.com, savner den dog Turbo-3G.