Ovi – Nokias nye internet-tjeneste

På finsk betyder 'Ovi' dør, og det er præcis hvad tanken er bag Nokias nye internet-tjeneste. Ovi viser Nokia udvidede fokus fra ikke kun at omhandle mobiler, men også tilbyde en platform til spil, musik og kort.

Ovi – Nokias nye internet-tjeneste

Nokia har netop afsluttet deres længe ventede pressemøde i London, der bød på både nye spændende modeller, men også bød på en ny tjeneste, som Nokia har døbt Ovi.

I første omgang er Nokia Music Store og N-Gage begge blevet en del af Ovi, der også kan findes her på nettet – tjek linket forneden.

Deres musikbutik tilbyder en bred vifte af musik i forskellige genre. Her vil det blive muligt at både lytte og købe den nye musik direkte på mobiltelefonen. I øjeblikket ligger de europæiske priser på 1 euro for et nummer og album for 10 euro, der meget godt svarer til dagens internet-butikker.

Desuden kommer de også med N-Gage til november, hvis nogle skulle være i tvivl. En platform hvor man kan prøve spillene, før man køber dem. Desværre er der endnu ingen priser, men der går forhåbentlig ikke for lang tid, før nyt bliver annonceret.

Derudover kommer Nokia Maps også til Ovi, der tilbyder kort, by-guides og mere direkte til mobilen. Planen er at fylde Ovi ud med en masse internet-tjeneste de næste par måneder.