Sony Ericssons nye klap-Walkman
Der er desværre ikke mange oplysninger om det nye produkt, men billederne viser en klap-mobil med musikfokus. Den har Walkman-logo og ganske store højtalere. Desuden er der et 1,3-megapixelkamera på ydersiden, hvor man også finder trykfølsomme knapper – noget helt nyt for Sony Ericsson.
De har tidligere annonceret, at man skal forsøge at sælge flere mobiler i det billige segment, og denne model er sandsynligvis en del af den satsning. Der er beklageligvis heller ingen yderligere oplysninger om pris eller præcis lancering på den nye telefon.