Akon sætter ny rekord for antal solgte ringetoner

Salget af ringetoner ser ud til at gå strygende. I hvert fald har R&B-musikeren Akon netop slået alle rekorder i antal solgte ringetoner.

Akon sætter ny rekord for antal solgte ringetoner

Ligesom der holdes øje med antallet af solgte plader, holdes der også øje med antallet af solgte ringetoner. Og ikke nok med det. Der gives faktisk også hædersbevisninger i form af fx platin, afhængig af hvor mange ringetoner man har solgt – præcis som man kender det fra pladernes verden.

Akon er den eneste kunstner, der har tre ringetoner, der alle har solgt flere gange platin. Dermed er han også den kunstner, der har solgt flest ringetoner overhovedet. Faktisk har Akon solgt ikke færre end 11 mio. ringetoner alt i alt, og det er altså mere end nogen anden har formået.