Undgå en dyr mobilferie
Du kender det så godt. Du har været på den dejligste ferie med hotel med udsigt. Det skulle du selvfølgelig lige ringe hjem og fortælle til dem derhjemme. Så skulle du lige skrive lidt SMS, så alle vidste I havde det godt og generelt ville du næppe ligge mobilen fra dig, da man helst hele tiden skulle kunne få fat på dig.
Ovenstående scenario må flere danskere kunne nikke genkendende til, og derved må de også nødvendigvis og desværre også kende til regningen der følger nogle uger efter. Den er høj – forbandet høj, men ved at følge et par enkle råd, behøver sådan en mobilferie slet ikke blive så dyr.
Vær prisbevidst
Det er en god idé at tjekke telepriserne fra destinationens forskellige teleselskaber hjemmefra. På den måde kan man vælge det billigste netværk og på den måde bruge færre penge. Du betaler nemlig både for at foretage og modtage opkald.
Slå telefonsvareren fra
Hvis ikke du svarer på et opkald i udlandet bliver opkaldet stillet videre til din telefonsvarer, der har central i Danmark. Det vil sige, at du betaler for at modtage opkaldet og den efterfølgende viderestilling. Bed i stedet folk om at skrive en SMS ved vigtige ting.
Deaktiver automatiske funktioner
Både e-mail og Messenger skal slås fra, da de ellers er automatisk indstillet til en gang i mellem at tjekke efter nye beskeder. Det kan blive dyrt, da der hver gang downloades en smule data. I mange lande kan det være meget dyrt at downloade data.
Køb lokale taletidskort
På den måde betaler du kun lokal takst ved at ringe til en anden dansk mobil i ferielandet. Det er bare nødvendigt, at din mobil skal være låst op fra SIM-låst. Oplys derved venner og familie om det midlertidige nye nummer.
Sluk og tænd mobilen, når man er hjemme igen
For at sikre at du er kommet over på dansk netværk igen, skal du slukke og tænde mobilen, da den ellers nogle gange kan tro, du stadig er på netværket i udlandet.