EU godkender mobilbrug i fly

EU har blåstemplet tjenesten OnAir, som giver flypassagerer mulighed for at bruge mobiltelefonen i luften.

EU godkender mobilbrug i fly

EU’s organ for flysikkerhed, EASA, har godkendt tjenesten OnAir, som betyder, at flypassagerer snart får mulighed for at anvende mobilen i luften.

Selve tjenesten OnAir er i fællesskab ejet af flyproducenten Airbus og teleleverandøren SITA.

Hidtil har især discountselskabet Ryanair været meget lun og varm fortaler for tjenesten. I praksis fungerer OnAir ved at flyene bliver udstyret med små basestationer, som linker til Inmarsat-satellitter.

Prisen for mobiltale kommer til være på 15 kroner i minuttet, mens prisen for at sende en sms er sat til cirka 3 kroner.

Før OnAir kan gå i luften, skal Inmarsat-forbindelserne godkendes, hvilket ejerne bag tjenesten regner med er fuldført inden årets udgang.