Foleo får smart sync-program

Mdayscape hedder programmet, der skal sørge for at de vigtigste informationer, der findes i Treo-telefoner skal kunne overføres og bruges i Palms Linux-baserede Foleo.

Foleo får smart sync-program

Programmet indeholder egentlig bare det normale PIM (Personal Information Messenger), som er adressebog, kalender og en funktion til at holde styr på kommende opgaver. Det er i første omgang henvendt til de engelsksprogede brugere, og Palm står da også stærkest i USA, så man kunne forestille sig, at den kortfunktion, der er integreret i adressebogen kun fungerer I Nordamerika. Med funktionen er det muligt med et enkelt klik på kontaktpersonens gadeadresse, at kunne få et kort over det aktuelle område.

En anden smart funktion er at man kan overfører punkter til sin kalender ved at skrive informationerne som almindelig tekst. Ved bare at skrive: "Tennis, next Tuesday at 5PM", får du straks punktet på det rette sted i kalenderen.

Programmet kommer til at være tilgængeligt I Foleo, når den kommer i butikkerne til sommer. I løbet af det fjerde kvartal skulle der komme en opdatering, der gør det muligt at synkronisere med andre web-kalendere som blandt andet Google og Yahoo.