Samsung flader ud

Hvis der er nogen, der forstår sig på flade mobiltelefoner, må det være Samsung. Det viser de endnu en gang med en ny lancering af tre mobiltelefoner i Asien.

Samsung flader ud

En helt almindelig tirsdag byder på nyt fra Samsung, der i dag har afsløret tre nye modeller, der skulle være klar til sommeren – i Asien vel at mærke.

Den ene af modellerne er en forbedring af Samsung E900 og hedder logisk nok E950. Den har 3,2 megapixel og nemmere adgang til mail og sms i menuerne. Så er der også E840, der ligner lidt en blanding mellem LGs Shine og deres egen U600/U700. Den er blot 10,6 mm tynd og har den nyeste inden for web-browsning, og kommer i farverne sølv, pink, guld og blå.

Den sidste er Samsung J600, der har plads til et MicroSD-kort, benytter sig af et 1,3-megapixelkamera og kan afspille MP3, AAC, AAC+ i sin musikafspiller.

Alle tre skulle have forbedrede trykfølsomme taster, der skulle være så fintfølende, at der ikke skal mere end en let berøring til for at aktivere dem. Desværre ved vi ikke noget om en mulig dansk lancering. Men i Asien kan de have glæde af E840 og J600 allerede nu, mens de må vente til juli for at prøve E950.