Mindre strømkrævende Bluetooth på vej
I efteråret præsenterede Nokia deres nye strømbesparende trådløse teknologi, som de kaldte Wibree. Den minder i høj grad om Bluetooth, men ifølge Nokia skulle den kræve langt mindre strøm end den Bluetooth-teknologi, der er på markedet i dag. Til gengæld er Wibree noget langsommere. Pga. det lave strømforbrug og den langsommere datahastighed, skulle Wibree være specielt egnet til ting som fx pulsure og trådløse tastaturer, der ikke kræver overførsel af store mængder data, men samtidig ikke har plads til noget stort batteri. Alligevel var meningerne om teknologien delte, da der jo allerede fandtes en teknologi til sådanne ting – nemlig Bluetooth.
Nu er Wibree imidlertid blevet slået sammen med Bluetooth, således at det bliver en del af Bluetooth-standarden og ikke en helt anden og konkurrerende teknologi. På sigt skulle Wibree således blive indbygget i Bluetooth-kompatible enheder. Vi må dog vente lidt endnu, med at se Wibree på markedet, da de første enheder med det, tidligst kommer på markedet i slutningen af 2008.
Redaktionen har dækket den videre fortælling
Der blev stadig hvisket i krogene. Redaktionen fulgte op på sagen. Efterfølgende d. 30/11/1999 publicerede vi en sag med fokus på Kommunale ledere ordner e-mail på mobilen – Klik her og læs den fulde artikel.. Læs også seneste nyt om emnet ved at trykke her..