En mini-mobil fra Samsung

De koreanere er noget helt for sig selv. Det beviser de gang på gang og senest med Samsungs nye mini-mobil, M300, der lige akkurat ikke forsvinder helt i din lomme.

En mini-mobil fra Samsung

Mindre end et standard visitkort og ikke tykkere end små 16,7 mm, er det et under, at mobiltelefonen ikke forsvinder helt i lommen på brugeren. Samsung M300 er Samsungs nye mini-mobil, der skal gøre det lettere, at miste sin mobil. Den er 8 cm lang og 4 cm bred – det er ikke noget der skaber spændende tanker hos kvinderne.

Folk, der tidligere har kendskab til Samsungs design, vil ikke føle sig skræmte over de store nye designtiltag – der er nemlig ingen. Men på trods af den lille størrelse rummer den både FM-radio, VGA-kamera og højtalerfunktion. Den kommer i både blå og lyserød, så både manden og kvinden har mulighed for at have den og miste den igen. Som en særlig funktion er M300 udstyret med en særdeles nyttig funktion kaldet uTrack, der spærrer mobilen, hvis den falder i de forkerte hænder.

Den er ude i butikkerne nu til en pris på 1.100 kroner.