Nye Go-modeller fra Tomtom
De to modeller 520 og 720 er stort set identiske på ydersiden. Indvendigt adskiller de sig, ved at have forskellige kort. 520eren indeholder de nordiske lande, hvor 720 har hele Vesteuropa.
Begge modeller er udstyret med Bluetooth, og brugeren kan for eksempel få læst smser fra mobilen op via navigatoren.
Beskeder kan læses op via en kommando man selv giver enheden. Dette gøres ved hjælp af stemmestyring. Denne kan også benyttes til at angive destinationer.
Map Share er en anden nyhed i Go-modellerne. Det giver mulighed for at tilføje informationer i kortene og i de såkaldte POI – points of interest. Det vil sige, steder man finder interessante. Dette kunne være informationer om bestemte hoteller og lignende. Ved at bruge det medfølgende software, kan man også hente informationer som andre har lagt op omkring stedet.
Hjælpemenuer er også en ny funktion. Her kan man finde informationer om politistationer, sygehuse og lignende brugbar info. Det kunne være i forbindelse med ulykker. Det er også muligt at få koordinater vist på skærmen, så politi eller ambulance kan finde frem til ulykkestedet. Sidst men ikke mindst, kan man tage navigatoren med sig, og fortsætte til fods, hvis bilen ikke længere kan køre.
De to nye Go-modeller kommer til salg i tredje kvartal i år. Priserne er endnu ikke fastlagt helt, men forventes at lægge sig mellem 400 og 600 euro.