Nu kommer den: iPhone lander 29. juni
Interne mails og andre lækkede fortrolige dokumenter har indtil nu vidnet om forskellige udgivelsesdatoer for en af de allermest ventede mobiltelefoner i år – iPhone fra Apple. Nu skulle udgivelsesdatoen i USA for iPhone dog endelig ligge fast. Apple er nemlig begyndt at reklamere for den på amerikansk tv, og i reklamerne bliver udgivelsesdatoen slået fast til at være d. 29. juni.
Her i Europa må vi dog væbne os med mere tålmodighed. Der er nemlig intet, der tyder på, at vi får iPhone at se herovre før sidst på året. Til gengæld tyder meget på, at den europæiske version får indbygget 3G – en ting, som er en af de store mangler i den amerikanske version, der altså sættes til salg om få uger.
Du kan selv se reklamerne for iPhone ved at følge linket herunder.