HTC går egne veje med Google-Phone

I længere tid har Microsoft og HTC været uadskillelige partnere på det asiatiske marked, hvor HTC har leveret smartphones, mens Microsoft har leveret styresystemerne, men nu ser HTC ud til at ville nye og anderledes veje med den kommende Google-Phone. Rapport puster nyt liv i rygterne.

HTC går egne veje med Google-Phone

Verdens førende smartphone-producent med Windows styresystem, HTC, ser nu ud til at ville vandre sine egne veje. De har længe været Microsofts stærkeste importør på det taiwanske marked, der har givet dem gode markedsandele.

Men ifølge en ny rapport fra det elektroniske analysefirma THT Research, så skulle HTC muligvis have gang i nye samarbejdspartnere – Microsofts direkte ærkerivaler, Google. Vi har tidligere skrevet her på sitet, at det netop er HTC, der skal stå for den kommende mobiltelefon fra Google, men intet er endnu sikkert. THT Research kan dog yderligere oplyse, at der skulle være en ordre på vej på 1 million enheder, når den kommer ud i 2008.

Foreløbig vil HTC dog ikke kommentere på rapporten, men selv om rapporten indeholder ægte oplysninger, er det ikke unormalt, at producenter har flere konkurrerende samarbejdspartnere. Men det kan dog ikke give andet end grå hår hos Microsoft, hvis deres gode gamle samarbejdspartner laver arbejde for deres ærkerivaler hos Google.