Tynd og funktionsdygtig

Indrømmet, Nokia N95 har været i fokus på det sidste. Men man skal ikke glemme, at Nokia også lancerede klapmobilen N76 samtidig med N95. Den er betydeligt billigere end N95, men har alligevel mange af dens gode funktioner. Mest af alt er det dog kvalitetsfølelsen og det tynde format, som tillokker. Vi har kigget nærmere på, hvad der gemmer sig under skallen.

Tynd og funktionsdygtig

Når man har brugt Nokias topmodel N95 i et stykke tid, føler man hurtigt at N76 mangler nogle ting. Den har nemlig hverken indbygget GPS eller trådløst internet. Heller ikke et lige så godt kamera, men et simplere 2-megapixels kamera uden autofokus.

Alligevel vil mange købere foretrække N76. Ikke alene fordi den er betydeligt billigere, men også på grund af designet – det er en vigtig faktor nu om dage. Telefonen er af en slags lakeret metal, og kommer i to versioner; sort og rød. Den røde er klart den mest sexede, mens den sorte nu heller ikke er så slem.

N76 er tynd. 13,7 millimeter tynd, for at være helt præcis. Og designet minder unægtelig meget om Motorolas Razr, om end det virker mere gennemtænkt i mine øjne. Til sammenligning var den første Razr 13,9 millimeter tynd.

Funktionerne skal man ikke glemme. Den ydre skærm på N76 er rigtig god, og under den sidder musikknapper, og afspilningslisten kan vises på skærmen. Ligeledes kan radioen styres fra den ydre skærm. Men den ydre skærm har en så høj opløsning at den sagtens kan anvendes til andet end musik. Det gælder f.eks. når man modtager en sms eller mms, hvor man kan vælge at vise meddelelsen direkte på den lille skærm. Ganske smart. En anden funktion, som kendes fra f.eks. Z610, er at skærmen fungerer som et spejl, når den er slukket.

Billedet er taget med N76.

Det er lykkedes Nokia at få en masse funktioner ind i et lille format. Kameraet er dog ikke blandt de bedste indenfor mobilverdenen. Blandt de gode indbyggede programmer er Nokias weblæser med Minimap, som fungerer rigtig godt og som klarer RSS-kanaler samt et udmærket e-mail program.