Nye mobiltelefoner fra Sony Ericsson onsdag
Der har været mange rygter op til Sony Ericssons lancering. Men onsdag er det slut med at gætte. Da får vi nemlig syn for sagen, når Sony Ericsson viser de nye produkter frem.
Men her på falderebet, skal vi dog ikke skuffe med ikke at bringe nye rygter. I følge dem, så er det helt sikkert, at P700 lanceres. Det er afløseren til M600. P700 er blevet en kende mindre, har fået WLAN og 3,2 megapixel kamera med autofokus.
Mere usikkert er det om Sofia, som er 5-megapixelmodellen er klar til at blive vist frem.
Også W970 vises formentlig frem – det er afløseren for W900, der aldrig blev den helt store succes.
Pressemødet starter onsdag formiddag og du kan naturligvis følge med live her på sitet.