Motorola Razr V3xx: Tilbage til fremtiden
Motorola har ofte i mobilhistorien været tidligt ude med ny teknik. De var først med GPRS (den klassiske Motorola Timeport), og tidligt ude med 3G (klumpedumpen Motorola A830). Og nu kommer de så meg turbo-3G i V3xx.
Hvad betyder Turbo-3G så i sådan en telefon? Faktisk ikke så meget, som man kunne have håbet på. V3xx er først og fremmest en flot mobiltelefon med kvalitetsfølelse i metalcoveret.
Det her er trods alt det, der lokker mange af Motorolas Razr-kunder. Og den stilrene form med en elegant finish føles helt rigtig, så længe man holder sig til netop formen. Det, som Motorola vil have denne telefon til at signalere, er formodentlig kombinationen af vellykket design, og at den teknisk skal ligge langt fremme.
Fremragende mulitmedie
Der er en hel del funktioner i telefonen, som også drager nytte af den hurtige internetopkobling. Der er en webbrowser, som kan bruges både til mobile og almindelige websider. Men den viser ikke de almindelige sider særlig godt. Der er også et e-mailprogram i telefonen, som er okay, men ikke mere. Svagheden sammenlignet med smartere mobiler er også, at e-mailprogram og webbrowser ikke kan arbejde i baggrunden. Du er nødt til at sidde og vente, mens websiden loader, eller e-mailen hentes ned. Og du kan ikke skifte over og kigge på en webside eller en SMS, mens du svarer på mails.
Faktum er også, at der er en hel del i denne telefons menuer, som virker lidt forældet, ikke kun e-mailprogrammet. 1,3-megapixelkameraet føles også lidt for halvskidt for en telefon i denne klasse.
Men når det gælder multimedie, har Motorola virkelig oppet sig. Den nye funktion "Mediesøger" sorterer musik, billeder og videoer i forskellige mapper. Musikafspilleren for sig er blevet væsentlig bedre. Præcis som konkurrenternes musikmobiler sorteres sangene i artister, album og spillelister. Der er tilmed en sortering af musikken i genrer som jazz og pop i telefonen. Man kan nogenlunde enkelt lave en spilleliste direkte i telefonen.
Når musikken er i gang, og man klapper telefonen sammen, vises det enkelte nummer i den lille udvendige skærm. Man kan styre musikken med de udvendige knapper, hvilket er rart. Endelig er det også let at koble lyden over i trådløse Bluetooth-høretelefoner.
Musikken er også en funktion, hvor Turbo-3G kan være nyttig. For eksempel for alle dem, der synes om at købe musik på operatørens musikbutik på nettet. Downloadningen går op til ti gange hurtigere end med almindelig 3G.
Internetopkobling rykker
Ellers er opkobling til en bærbar computer det, der fungerer rigtig godt, når det gælder Turbo-3G i denne mobil. Motorola Phone Tools følger med på en CD, og efter at jeg har installeret det, skulle jeg bare klikke er par gange, så var jeg koblet op til computeren via Bluetooth – utrolig enkelt. Den, der hellere vil bruge det medfølgende USB-kabel, kan selvfølgelig gøre det.
Det, der er godt ved programmet, er blandt andet, at det kun er nødvendigt med et tryk på en knap for senere at koble computeren op til internettet via Turbo-3G. Det er virkelig enkelt. Motorola Phone Tools kan også bruges til at overføre musik, billeder og video mellem telefonen og computeren.
Godkendt turbo-mobil
Det her føles i det hele taget som et godkendt første forsøg på en Turbo-3G-mobil. Motorola har ordnet en del missere og mangler fra tidligere modeller. Derimod er der endnu nogle mærkeligheder i Motorola-menuerne. For eksempel når man vil skrive nummeret til modtageren af en SMS (man skal først gå ind i en undermenu og vælge "angiv nummer").
Men med det lækre cover og praktiske format udgør V3xx alligevel en spændende portion lokkemad for mobilkøberne. Og selv om funktionerne til Turbo-3G ikke er mange, så bidrager turboen til, at denne telefon sammenlagt er mere end godkendt.