HP 6815: HP i ny skikkelse

Det første, jeg kommer til at tænke på, når jeg ser HP 6815, er Neonode. Det opfattes måske som en ikke særlig flatterende og ikke helt retfærdig sammenligning. Men 6815 er det, som Neonode skulle have været, men aldrig blev. Det er en Windows Mobile-enhed med W-lan, som også er en kompetent smartphone. Samtidig har den slet ikke den triste udstråling, som mange lignende modeller har.

Til den, der er helt afhængig af en smartphone men samtidig er lidt forfængelig eller magelig, kan den faktisk fungere som en nummer-to-mobil: En telefon, man tager med sig ud om aftenen, når man ikke vil slæbe rundt på en overdimensioneret computertelefonhybrid. Dermed ikke sagt, at den ikke er en værdig smartphone, for det er den.

Veludrustet

At 6815 desuden har W-lan gør, at den føles veludrustet, trods sit lille format. Der er også Bluetooth, hvilket man næsten må betragte som standard i denne type telefoner. Begge tilslutningstyper styres let gennem Connection Manager. Det er en smart funktion, hvor man hurtigt kan tænde og slukke for trådløse tilslutninger og lave forskellige indstillinger.

Når det gælder opkoblingsmuligheder, er der dog et slemt minus. HP 6815 har nemlig ikke 3G. Det er ganske vist noget, den har til fælles med alle HPs modeller. Det er ikke til at forstå, at HP endnu ikke har set det nyttige i 3G, når man ellers har haft god succes med 3G-smartphones til den rigtig krævende bruger. Det er åbenbart en ny og ærgerlig trend i gang hos smartphones-producenterne. Og den går ud på at droppe 3G – det er en skidt trend, skal vi hilse og sige.

Den har dog Edge, hvilket i en vis grad kan kompensere for det manglende 3G. Hvis man har Telia-abonnement og befinder sig på et sted med Edge-dækning, kan man få op til 210 KB/sek. i datahastighed. Det føles ikke rigtig som et hæderligt alternativ.

Hvordan er 6815 så, når man bruger den som almindelig telefon? Det er jo sikkert lidt i den retning, HP har villet gå ved at lave en smartphone med et lidt mere "almindeligt" udseende. At 6815 ikke har noget rigtig tastatur, gør, at den skiller sig ud. Når man trykker på det grønne rør, får man i stedet et tastatur frem på pegeskærmen. Tasterne kunne nu godt have været lidt større, men man kan selvfølgelig altid bruge pegepinden til at trykke nummeret, og pegepinden ligger rigtig godt i hånden: Små enheder plejer ellers at betyde dårlige pegepinde. Vi foretrækker under alle omstændigheder et rigtigt tastatur.

Smart plastlåg

Betjeningen er generelt fin. Man kan gøre en hel del bare ved hjælp af knapperne under skærmen. Det gør, at man ofte ikke behøver at slå det plastlåg, der beskytter skærm, op. Plastlåget er en anden af de ting, som 6815 har til fælles med andre HP-modeller. Det er et stykke tid siden, HP begyndte med det her, og jeg bliver stadig lige imponeret over løsningen. Samtidig forstår vi mindre og mindre, hvorfor andre fabrikanter ikke udstyrer deres modeller med lignende beskyttelse af skærmen.

Trykfølsomme skærme er skrøbelige, og har man en telefon med sådan en, skal man hele tiden være opmærksom på, hvordan man behandler den. En ridse er grim og irriterende på en almindelig skærm, men skader man en trykfølsomskærm, kan det betyde, at visse funktioner ikke fungerer. Med et beskyttende, men gennemsigtigt plastlåg kan man behandle telefonen, som man plejer. Det er en stor fordel. Eftersom man som sagt kan komme til en del funktioner uden at løfte låget, er det heller ikke i vejen. Desuden kan man tage det helt væk med et enkelt greb, hvis man foretrækker at være foruden det. Det ville dog have været rart med en genvej til startmenuen, for så ville man kun behøve at løfte låget, når man skal taste tekst eller cifre ind.

På hver side af knapperne under skærmen sidder to højttalere. Man kan godt lytte til musik, hvis man har mobilen tæt på. Men selv hvis man skruer op for lyden, bliver den aldrig særlig kraftig, så det fungerer ikke i større forsamlinger. Headsettet har en lyd, som jeg opfatter som bå