Playstation-mobil måske på vej fra Sony Ericsson
Det er den spanske nyhedstjeneste Clipset.net, som oplyser, at de har fået informationer om Sony Ericssons kommende flirt med Sonys eget varemærke Playstation. Det nye menusystem skulle være stærkt inspireret af PSP og Playstation 3.
Sony Ericsson fortalte for nylig, at de kommende modeller Z750 og W580 bygger på det nye styresystem – begge modeller skal ifølge planerne sættes til salg til efteråret. Ifølge clipset.net skulle det indikere, at Sony Ericsson vil til at satse på spilmobiler med det kendte varemærke Playstation.