Snart er Sony Ericssons nye smartphone klar

Nettet strømmer nærmest over med rygter om Sony Ericssons nye smartphone. Ifølge rygterne får modellen både W-LAN og 3,2 megapixel kamera. Visse billeder viser også modellen i børstet stål - ganske som på den nye W880.

Snart er Sony Ericssons nye smartphone klar

Rygterne trives i bedste velgående hos bloggere og forummer over hele verden. Og hver uge dukker nye billeder op ad, hvad der menes at være Sony Ericssons kommende Smartpohne. Nu begynder billederne dog at ligne noget. Samtidig er Symbian netop kommet i version 9.5. Det tror vi er et signal på, at en lancering er nært forestående. Og vedholdende rygter taler om 14. april.

Metalskal eller ej, så skal disse billeder være efterfølgeren til M600. Den har ikke noget kamera. Men den kommende model (M610?) får med allerstørste sandsynlighed 3,2 megapixelkamera og autofokus. Fuldt QWERTY-tastatur og Symbian – ganske som hidtil.

Der tales dog om to prototyper. En med arbejdsnavnet Lizzy. Den har tastatur ganske som M600. Den anden går under navnet Elena. Her er tastaturet videreudviklet med tydeligere knapper til hvert bogstav.

Afløseren til M600 skal efter sigende også få WLAN. Derimod er det endnu usikkert, om modellen også får turbo-3G.

Ifølge rygterne bliver navnet M610 og lanceringsdatoen hedder 14. april.