Enklere Bluetooth er på vej
"Der er ikke fundet andre enheder, forsøg igen?" Den besked er der sikkert mange der har haft på deres mobilskærm, når de har prøvet at igangsætte parring mellem headset og telefon.
Man har så også lige samtidig måtte have headsettets manual frem, for at tjekke hvilke tal der skal skrives i koden til headsettet.
Dette bøvl er dog ved at være fortid, da version 2.1 selv sørger for disse ting. Det man skal, er at indstille telefonen til, at søge og godkende headset. Koder og selve parringsprocess er et overstået kapitel.
Nogle vil så sige, hvor er sikkerheden? Godkendelsen mellem headset og telefon sker med en automatisk-genereret sikkerhedskode svarende til 16 tegn.
Stadig ikke sikkert nok? Så kan man selv indtaste en 6 cifret kode, og det smarte er, at enhederne selv generere nye koder til hver gang. Så Bluetooth 2.1 er absolut sikker.
I computerverdenen burde producenterne af mus og tastaturer, også hoppe af glæde. De får nemlig op til fem gange så lange standby-tider på deres produkter.
Sniff Subrating hedder funktionen som de nye produkter benytter. Førhen har blandt andet headsets også benyttet Sniff-mode, og det giver markant bedre batteritider.
Specifikationerne for den nye Bluetooth-version er i gang med at blive fremlagt, så producenterne kan gå i gang med at implementere den i produkterne.