Mobilt bredbånd til hele Danmark
Siden introduktionen i november 2006 har 3 rullet Mobilt Bredbånd ud til danskerne på rekordtid og dækker nu hele landet med HSDPA. Da 3 lancerede Mobilt Bredbånd var der dækning i København og på Frederiksberg. I slutningen af 2006 dækkede 3 resten af Sjælland, og planen var, at hele landet skulle være dækket i løbet af første halvår 2007. Udrulningen er imidlertid gået hurtigere end forventet, og allerede ved udgangen af marts er samtlige 3-master i Danmark opgraderet til Mobilt Bredbånd.
– Vores mobile bredbånd er meget efterspurgt af virksomheder, der med et datakort eller et USB-modem kan sikre, at deres medarbejdere altid har adgang til bredbånd, uanset hvor de befinder sig. I januar lancerede vi desuden Mobilt Bredbånd til private brugere. En forudsætning for, at vores kunder – private såvel som virksomheder – får en god oplevelse med vores mobile bredbånd, er dog, at de får en god dækning. Derfor har vi for alvor sat gang i udrulningen. Resultatet er, at vi nu dækker hele Danmark flere måneder inden, vi havde planlagt, siger Morten Christiansen, adm. direktør i 3 Danmark.
Her på Mobil.nu har gennem længere tid anvendt 3’s tubo-3G løsning med USB-modem. Og det virker ganske glimrende.