Gratis navigation til mobilen
Da mobiltelefoner, der kan afvikle java-programmer, normalt ikke har en særlig stor processer, er navigation på java-telefoner kun muligt off board. Det betyder, at man skal hente kortene ned fra nettet og installere Navigon Mobile Navigator6 på mobiltelefonen. For at navigere skal man herefter downloade kortene eller ruten via GPRS, GMS eller 3G.
Det er dog også nødvendigt Bluetooth på mobilen, da man skal bruge en Bluetooth GPS for at kunne navigere.
Mobiltelefoner med Symbian 2. og 3. udgave kan bruges til on board navigation, og det bliver også snart muligt med Microsoft mobile. On board betyder, at selve programmet og kortdata ligger på et hukommelseskort i mobiltelefonen, og du skal dermed ikke betale for mobiltrafik, hver gang du vil benytte navigationen. Igen skal du bruge en Bluetooth GPS, hvis der ikke er indbygget GPS- modtager i din mobiltelefon.
– Vi gør det her for at testen løsningen og interessen hos brugerne, og så handler det selvfølgelig også om ‘brand awareness’, forklarer Allan Friis, Navigons Country Manager i Danmark og Norge.
– Vi håber, at det kan pushe vores Symbian-version, når folk ser, hvor godt det fungerer.
Listen med kompatible mobiler til java er langt fra opdateret, da det er dyrt at teste alle mobilerne, oplyser Navigon.
Du kan prøve Navigon Mobile Navigator6 her. Det oplyses ikke, hvor længe det gratis tilbud løber.