Vi har prøvet Neonode N2
Neonode N2 er en rigtig lille telefon, og styres helt ved hjælp af tommelfingeren på skærmen. Der findes tre forskellige pile nederst på skærmen, og de leder til tre forskellige menuer. Bevæger man fingeren hen mod den venstre del af skærmen, kommer man til hovedmenuen, som består af flere niveauer med seks ikoner på hvert. Man veksler mellem menuerne ved at røre i toppen af skærmen. Når man skal tilbage i menuen, rører man i venstre side af skærmen. Navigationen fungerer ret godt, når man lige har lært, hvordan den er opbygget.
Et tryk i midten bringer dig til knap-skærmen, hvor der kommer cifferknapper op på skærmen. En fordel er, at telefonen vibrerer så snart man trykker ned på et ciffer, og det gør det betydeligt simplere, at vide hvornår trykket registreres. Selv når man skriver SMS, kommer dette tastatur op med bogstaver ligesom på almindelige knapper. Og telefonen har T9, så man kan skrive beskeder ligesom man gør på alle andre telefoner.
I N2 sidder et kamera på 2 megapixels fra Samsung, men vi mangler autofokus og fotolys. Til MMS er billedkvaliteten helt fin. Weblæseren, som kommer med er Internet Explorer, men den har vi ikke kunne teste, da det ikke var tilgængeligt.
Eftersom N2 bygger på Windows CE og Neonode har udviklerprogrammer tilgængelige for hvem som helst, kan alle udvikle programmer til mobilen.
Rent formmæssigt er Neonode N2 rigtig lille i hånden, og er lidt gummi-agtig. Den her gang har Neonode varieret lidt med kvaliteten oven på knapperne og på siden. Det føles lidt som billigt plastik. Den telefon, vi har prøvet, er et tidligt eksemplar, og bl.a. Tommt Hallberg, VD på Neonode beretter at navigationsknappen skal skiftes ud.
Fakta Neonode N2
Type: Quadband GSM
Operativsystem: Windows CE med Neonodes egen brugerflade
Skærm: 2.0" med 176 x 220 pixels, 65.000 farver
Vægt: 70 gram
Øvrige funktioner: Musikafspiller, filmafspiller, plads til hukommelseskort (miniSD) op til 4 GB, 2 megapixel kamera med fixfokus, Bluetooth
Pris: Ca. 3.200 kr. inkl. Moms
I butikken: "Forhåbentlig i maj"