Nye kunder straffes hos 3
Mobil.nu kan afsløre at kommende kunder hos 3, der kommer ind i folden efter 27. februar skal betale mere end andre kunder. Helt præcis kommer de til at betale 32 øre i opkaldsafgift hvor andre kunder betaler 29 øre.
– Det er rigtigt at vi sætter prisen en kende op pr. 27. februar, fortæller pressechef Stine Green Paulsen til Mobil.nu. Men det gælder kun for nye kunder. Derudover takseres nye kunder også pr. 10 sekunder i stedet pr. sekund.
Hvorfor nu det?
– Vi syntes ganske at vi var for billige, derfor har vi valgt at sætte prisen op. Mange andre selskaber er overgået til minuttaksering.
Betyder det så også at I sætter prisen ned ligesom Telmore har gjort ved minuttaksering?
– Vi sammenligner os ikke med Telmore. Men nej, det gør vi ikke.