Direkte webcast fra Nokia klokken 10

Nokia har det med at sende en direkte webcast, hver gang de introducerer nye avancerede telefoner. Derfor er vi spændte på, hvad Nokia har at fortælle kl. 10, når endnu en af slagsen går i gang. Kan det være E65 og E61 eller er det måske en helt ny N77?

Direkte webcast fra Nokia klokken 10

Rygter omkring business-modellerne Nokia E65 og E61i har svirret i noget tid, og efter alt at dømme bliver disse lanceret inden for meget kort tid. Ligeledes er informationer om en helt ny Nokia N77 dukket op. Den skulle efter sigende være en billigere efterfølger til N92. Det vil sige, at den får indbygget DVB-H, som er en standard til at modtage digitalt mobil-tv.

Om disse modeller bliver lanceret om lidt eller først under selve 3GSM-konferencen i næste uge, er ikke til at sige. Men kig selv med og se, hvad Nokia har at vise af nye ting ved at følge linket herunder.