Ericsson sender CNN ind i mobilen
Mobilsitet, som CNN lancerer, har både tekstnyheder og videoklip. Allerede nu kan man finde det mobile website på adressen cnnmobile.com. Her kan man i skrivende stund få nyheder på tekstform samt mulighed for at streame CNN International direkte i mobilen. Man får klippene sendt over mobilnettet, hvilket med andre ord kan blive dyrt, da man skal betale for dataoverførsel. Klippene kan ses, uanset hvilken operatør man har, men CNN og Ericsson vil også levere indholdet, så operatørerne kan tilbydes CNN, så kanalen bliver en del af deres tjenestepakke.
Nyhederne, som man kan se via mobilen, er World News Now med seneste nyheder hver time. CNN har tidligere haft en SMS-tjeneste, hvor man sender en SMS ud ved de såkaldte Breaking News. Med de nye tjenester får brugerne altså flere muligheder:
– Med den her aftale kan vi for første gang tilbyde en komplet samling af tjenester fra SMS til mobil-tv, forklarer Casey Harwood fra Turner Broadcasting, som er CNN.
Samarbejdet med Ericcson gælder også firmaets kanaler Cartoon Network og Turner Classic Movies.