Rock ‘n’ mobil

Landets største og i mange øjne bedste musikmagasin Gaffa vil starte eget mobilselskab. Det kommer til at hedde Gaffa Mobil, og de vil naturligvis sætte fokus på musikken.

Rock ‘n’ mobil

Musikmagasinet Gaffa udkommer 12 gange om året i 75.000 eksemplarer per nummer. Samtidig har de en stor og loyal læserskare på deres musikportal med 50.000 unikke besøgende. Derfor virker det ikke til at være helt urealistisk at nå de 7.000 kunder inden årets udgang, som der skal til for at få det til at løbe rundt.

Den tidligere marketingsdirektør hos 3, Mads Eriksen, er med til at søsætte projektet sammen med Gaffa, og han siger i dag til Berlingske Tidende, at de forventer "et plus på bundlinjen allerede inden årets udgang".

Gaffa Mobil vil ikke revolutionere mobilmarkedet med billige priser, men vil i stedet sætte fokus på det, som de i forvejen er gode til, nemlig musik. Blandt andet vil man kunne læse nyheder fra musikverdenen og købe koncertbilletter via mobiltelefonen hos Gaffa Mobil.

Det nye selskab går i luften i løbet af foråret og kommer til at bruge TDC’ netværk.