Flere billeder af Nokia E65
I takt med at Nokia netop har lanceret den tynde og avancerede N76, skal de selvfølgelig også have en tynd forretningstelefon. Det er her Nokia E65 kommer ind i billedet, og den er kun 14 millimeter. Den kommer, ligesom Nokia N76, åbenbart også i en rød farve, som faktisk ser ret forførende ud. Derudover også i en sort farve. Tidligere har der jo næsten eksisteret en uskreven regel om, at forretningsmodeller skulle være sorte eller grå, men det faktum gør Nokia en smule op med.
Rendyrket forretningsmodel
Systemet i E65 er Symbian OS 9.1 med S60 i tredje version. Det oplyses ikke, om modellen kommer med Feature Pack 1, men vi håber på det.
Modellen får W-LAN, som både operer med 802.11b og g-versionen. En ny funktion skulle være, at man kan foretage VoIP-opkald med E65 via W-LAN. Der er endda specielle knapper kun til dette.
Kameraet er på 2 megapixels og har autofokus, så billederne få det ekstra boost af skarphed, som ofte mangler i mobilkameraer. Billederne kan ses på den højtopløste skærm, der har over 16 millioner farver at byde på.
Alt tyder på, at modellen lanceres senest til 3GSM i Barcelona i starten af februar. Formentlig når modellen butikkerne inden sommerferien.